Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 1017564_674624545922529_536137480_n-kopi.jpg

Schlünsen Guitaren – af Thomas Leo Hansen (EVENT)

KOM TIL BOGRECEPTION!

Arne Schlünsen er et velkendt navn blandt danske guitarister. Fra sit

værksted i Skindergade i København byggede han gennem årene 579

instrumenter – alle med egne hænder.

Forfatteren Thomas Leo Hansen kendte Schlünsen og kom på værkstedet

allerede som dreng. Siden har han fulgt instrumenternes spor og gennem

årene set, undersøgt og repareret Schlünsens guitarer.

Bogen fortæller historien om mennesket, værkstedet og instrumenterne

og er smagfuldt illustreret ned til mindste detalje med fotografier,

anekdoter og fortællinger fra passionerede mennesker inden for

guitarhåndværket og kunstnere med instrumentet som fag og liv.

Også bogens udformning er gennemført ned i materialerne, med en

første side af træ, hvor årerne kan mærkes under fingrene.

245 let ru sider og et silkeblødt omslag, der tilsammen giver bogen en

særlig taktil kvalitet og næsten synes behandlet med samme nænsomhed,

som de guitarer og det håndværk, den er skabt som en hyldest til.